Julestuen

I julestuen har du mulighed for at fylde kurven op med diverse julepynt til hjemmet, træet, kirkegården, gaver eller til den søde tand.

I Julestuen kan du finde alt hvad hjertet begærer, når der skal pyntes op og julehygges. Det 160 m2 store træhus fra 2010, er fyldt med masser af sjove nisser, søde engle, diverse dekorations materialer, færdige dekorationer, lys og lanterner. Der er ligeledes lækre bolsjer og brændte mandler til den søde tand.

Juleøl på granskud
I år sælger vi igen vores juleøl ‘Grantoppen’. I samarbejde med bryggeriet Humleland i Risskov har vi leveret granskud til produktionen af en juleøl med smagen af gran. Nyd den afkølet og kom i julestemning.

Udover grantoppen har vi to andre special øl; en stærk og varmende vintersaison med friske granskud kaldet “Julesaison” og en aromahumlet Pale Ale med Amerikansk Comet humle kaldet “en tur i bølgen”.

Pyntegrønt

Ved julestuens indgang er der meget forskellig pynt til kirkegården, samt frisk grønt til at pynte med.

Vores gran forhandles i bundter på 2,5 kg og i mindre håndbukketter. Her er der nordmann, nobilis og østrigsk fyr og silkefyr at vælge mellem.

Vi forhandler andet grønt i små anvendelige bunker hvor du bl.a. kan vælge mellem blød ene, buksbum, kristtjørn, cypres, hønseben, lav grene, lærkekogler og troldhassel. Vi har ligeledes fem forskellig slags mos.

Fældede træer
Ved julestuen er der også mulighed for at købe fældede juletræer. Her kan du vælge mellem nordmann, nobilis og rødgran samt pottetræer.

Der er et wc i forbindelse med julestuen, som er til fri afbenyttelse.

Tilbage